Godmorgen og velkommen til dagens afsnit i julekalenderen.
Beskrivelse af dagens 4 siders afsnit:
Janniks indre er i tumult, idet han er blevet konfronteret med hændelser fra fortiden. Stefanies medfart på lejrturen i Höga involverer Jannik og Edgar på en måde, som Jannik ikke ønsker kommer frem i lyset.
Du kan læse dagens afsnit her:
Fantastisk 2. december til dig 🙂
Julehilsener fra Mona
Nu er krimi-julekalenderen for alvor i gang!
Efter gårsdagens smuglæsning i form af en kort prolog, følger her en beskrivelse af dagens afsnit:
Julekalenderens første låge er en kickstarter på 9 sider, så du kan glæde dig til ekstra læsning i dag. Jannik afholder gruppemøde i Ren Fremtid og har bagefter en inspirerende samtale med en kvinde. Hans aften vendes imidlertid på hovedet, da barndomsvennen, Edgar, opsøger Jannik og stiller et voldsomt ultimatum.
Du kan læse dagens afsnit her:
Husk også, at der kom en tyvstart på kalenderen i går i form af et mini-afsnit. Det kan du læse lidt længere nede på hjemmesiden før dette indlæg.
Rigtig god fornøjelse med læsningen, og jeg håber, at du får en god dag.
Julehilsener fra Mona
Krimi-julekalenderen er klar til at varme op sammen med dig!
Beskrivelse af dagens afsnit:
Denne prolog til julekalenderen er kun på 1 side og introducerer en person, der udgør en vigtig nøgle fra Janniks fortid. Det drejer sig om Stefanie, som under en lejrtur på øen Höga i Sverige blev udsat for en forbrydelse.
Du kan læse dagens afsnit her:
Rigtig god fornøjelse, og jeg glæder mig til at dele næste afsnit med dig i morgen.
Knus fra Mona
Jeg laver en krimi-julekalender igen. Det er vist på tide, at I får en portion krimi til at formørke december med, uhahahaaa!
Når det er sagt, er jeg jo ikke et større skarn, end at jeg selvfølgelig også gerne vil være med til at gøre juletiden hyggelig. Derfor får I kalenderen i 24 afsnit, der både taler til hjertet og spændingen. Fortællingen starter 1. december, og som I nok har regnet ud – ja, den varer indtil juleaften.
Titlen på julekalenderen er “En god sag” og omhandler den 37-årige Jannik, der kæmper for en sag. Han har god opbakning fra sit parti, Ren Fremtid, der afholder et stort gruppemøde en gang om måneden og udveksler politiske idealer. Jannik har store retoriske evner. Han kan virkelig tale sin sag.
Men en aften bliver Jannik kontaktet i sit hjem af en barndomsven. Hvad der kunne have været et hyggeligt gensynsmøde med udveksling af skoleminder, udvikler sig hurtigt til et ultimatum:
Enten går Jannik til bekendelse over for politiet om en hændelse, der fandt sted for 22 år siden. Eller også vil barndomsvennen tilstå på deres begges vegne.
Jannik forsøger at anvende sin retoriske dåbsgave på vennen, der imidlertid ikke er let at manipulere med længere.
Glæd dig til krimi-kalenderen, mens du forhåbentlig får masser af nisseliv, æbleskiver og julehjerter som opvarmning.
Jeg kan næsten ikke vente …
Kram fra Mona
Mange af os kan ikke lade være med at se en gyserfilm – selv når vi ved, at det vil påvirke vores nattesøvn!
Det kan virke bizart, at så mange mennesker i dagligdagen vælger at lade sig skræmme af groteske ting, som f.eks. Loch Ness uhyret fra dybet – men er det nu så mærkeligt?
At se en gyser svarer til at nulstille hjernen. Vi får et boost af endorfiner, fordi vi mentalt har løbet sammen med filmens hovedperson igennem skoven. Så vi har faktisk været på flugt fra den farlige morder, samtidig med vi har siddet i en sofa og hygget med en kop te.
Når vi læser en krimi, træner vi evnen til at klare os i belastende situationer.
Min krop er spændt til bristepunktet. Jeg løfter mit hoved og ser opad. Mærkerne langs armene skinner gult og blåt i lyset fra den elektriske pære.
”Slå hende på fodsålerne.”
Stemmen taler på engelsk og kommer fra den anden side af væggen. Jeg ser på tapetet; zoomer ind på de lysegrå rokokomotiver, til jeg kun ser prikkerne i mønstrene.
Ovenstående er et uddrag fra min seneste bogudgivelse, thrilleren “Dødemasken”. Når jeg skriver en passage som denne, er min hjerne helt inde i scenen. Det føles, som da vore forfædre levede som jægere. Da var det afgørende, at de kunne tage vare på sig selv og handle hurtigt i situationer, der bød på farer fra rovdyr. På samme måde lever jeg mig som forfatter ind i de belastende situationer, som mine karakterer oplever.
Vore forfædre var nødt til at træne deres reaktioner i pressede situationer. Igennem tusindvis af år levede vore forfædre på savannen. Her kunne de overleve, hvis de var agtpågivende. Evnen til at gøre det aflejrede sig i vores DNA.
I vore dage møder vi ikke en sabelkat på vej til Føtex. Dybt i vores DNA har vi alligevel en trang til at forberede os på et fatalt sabelkat-angreb, og behovet for at træne vores skræk-beredskab udlever vi, når vi ser en gyserfilm eller læser en uhyggelig bog.
I “Dødemasken” føler hovedpersonen, at hun mister grebet om virkeligheden, eftersom hun hele tiden udfordres på, om det hun ser og hører nu også er sandt. Hun har ikke en sabelkat i hælene, men i stedet en trussel, der er langt mere skræmmende.
Du kan købe “Dødemasken” og mine andre krimier her: Forlaget Mellemgaard.
Rigtig god fornøjelse!
Mona Hawthorn Andersen
artikel skrevet af Mona Hawthorn Andersen, publiceret på Slip Angsten’s hjemmeside i 2012
Fænomenet angst er meget udbredt i dagens Danmark. Ifølge Angstforeningens hjemmeside lider 350.000 mennesker af angst i forskellige grader og former.
Ud fra mine egne erfaringer som menneske i vores samfund – som datter, søster, hustru, mor, psykologistuderende, kollega, socialarbejder og forfatter – er det min antagelse, at angst primært udspringer af ensomhed. Jo mere alene, isoleret, udstødt man er, jo mere angst er man også. Jo mere drænet for livsenergi bliver man.
Hvad vil det da sige at være angst?
Vi vil starte med at opliste nogle af symptomerne.
Symptomer på angst
Symptomerne er talrige og både af fysisk, psykisk og psykosomatisk karakter.
Til eksempel kan nævnes: trykken for brystet, svimmelhed, trøstespisning, inaktivitet, øget mistænksomhed, undskyldende adfærd, tristhed, skyldfølelse, dårlig samvittighed, ”fejlfinder” i forhold til sig selv og omgivelserne, rysten på hænderne, hjertebanken, kvælningsfornemmelser, flimren for øjnene, tics, besvimelse.
Konsekvenser af angst
Angst kan føre til misbrug, depression såvel som selvmord. Det er realiteten for rigtig mange danskere hver eneste dag.
Grunden hertil er, at angst kan være så invaliderende, at den angstramte mister tilknytningen til uddannelse, arbejdsmarked, familie og sociale relationer. Den angste isolerer sig mere og mere for til sidst måske at ende i total isolation. Derved er cirklen sluttet, den angstramte er endt netop i det, som angst udspringer af: selve angsten for at være ensom!
Hvad skyldes angst?
For at beskrive årsagen til angsten, må vi først definere, hvad angst er for noget. Som nævnt i indledningen udspringer selve angstfølelsen af angsten for ensomheden.
Angst er en basal følelse, som mennesker til alle tider har været udstyret med. Den har sikret artens overlevelse i form af kamp-flugt mekanismen og flokmentaliteten. Vi er født ind i en flok. I det øjeblik vi trues af en udstødelse og isolering, træder angsten til som en dynamik, der sikrer, at vi føler stort ubehag ved at være alene. Vi vil reagere på dette ubehag og søge løsninger, der sikrer os en plads i flokken. Flokken giver til gengæld det enkelte individ tryghed ved udsigten til overlevelse.
Angst kan også siges at udgøre frygten for at dø. I det øjeblik vi udstødes fra gruppen, forringes chancen for overlevelse, og kun dødens ensomme, tomme tilstand er tilbage. Udsigten hertil vækker naturligt nok en skræk i de fleste.
Nutidens angst bliver udløst på mange forskellige måder, men angstens kerne er fortsat den samme som for tusinder af år siden.
Mennesket er født til at være et socialt væsen, næret af moderens bryst og af kærlighed. Moderen er ’Den anden’, en person der tager sig af barnet og holder det med selskab. Den anden er selve livets kilde. Uden Den anden dør man.
Vi er således basalt set sociale individer. Ligesom spædbarnet dør, hvis moderen eller anden omsorgsgivende person forsvinder, ’dør’ også det større barn eller den voksne rent mentalt, hvis det er alene – fysisk eller mentalt. Det mentale fængsel er det største fængsel af alle, og vi sygner hen, hvis vi ikke kommer ud af den form for fængsel. Vi har brug for at føle samhørighed i en gruppe for at føle os trygge. Ellers rammer urinstinktet os med angstens advarselssignaler om, at hvis vi fortsætter ud ad den sti, vi styrer hen imod, vil vi blive sat uden for gruppen og dermed miste muligheden for overlevelse.
Vores ringe muligheder for at blive konfronteret med døden – den ultimative form for ensomhed, der er uundgåelig for os alle og som sagt udgør selve kimen til angstfølelsen – medfører, at angsten forstærkes. I og med at døden udgør et tabubelagt emne i nutidens Danmark, øges den angst, der ligger i forestillingen om døden. Døden bliver gjort til en sort, rædselsvækkende afgrund, som vi alle skal undgå og bekæmpe som vores værste fjende ved hjælp af en fælles indsats imod døden og dens mange ansigter: sygdom, ælde og livsstilsrelaterede fænomener som overvægt, rygning og fysisk inaktivitet.
Nutidens samfund kæmper så indædt imod den fælles fjende, Døden, at kampen imod afstikkerne, dvs. rygerne, de overvægtige og sofahyggerne, har fået et skær af religiøs fanatisme. Satan er udskiftet med Døden, de faldne engle er de syndige livsnydere, der gør hånt om Døden. Frelsen ligger i opskriften på 10 veje til et godt helbred, sådan som den dikteres af Sundhedsstyrelsen, livsstilsmagasiner og i stigende grad arbejdspladser.
Ved at fokusere så meget på ikke at ville acceptere døden som et almenmenneskeligt grundvilkår på godt og ondt, fornægter vi netop os selv at forholde os til døden på en realistisk, sund måde. I og med at døden behandles som et tilfælde, vi i fællesskab kan kurere eller fortrænge fra vores fælles bevidsthed ved bevidst at styre uden om alt, der har med døden at gøre, øger vi netop angsten for døden, for det uundgåelige – den totale ensomhed, der på et eller andet tidspunkt rammer os alle og fjerner os fra alt det, vi har så kært her i vores jordiske liv.
Men hvad nu, hvis angsten for ensomheden såvel som døden invaliderer os så meget, at vi ikke rigtigt lever vores jordiske liv, nu hvor vi har muligheden? Hvad nu hvis angsten fratager os muligheden for at realisere os selv – leve vores inderste drømme og evner ud? Dette vil jeg vende tilbage til senere.
Typiske livsbegivenheder, der udløser angst
Der er tale om begivenheder, der medfører ensomhed i sig selv eller truer med at medføre ensomhed. Det kan være: mobning, fyring eller trusler om fyring, ledighed, længere tids sygdom, barselsorlov, flytning til nyt område, efterlønsalderen, pensionsalderen, ufrivilligt tab af erhvervsevne samt nogle former for arbejde eller studie, hvor personen er udpræget alene. Disse begivenheder vil jeg komme lidt nærmere ind på i det følgende.
Isolation i hverdagen
Det mest oplagte eksempel herpå er det regulære fængsel, hvor den indsatte er indespærret i sin celle, afsondret fra det omgivende samfund og i stedet prisgivet fængselsmiljøets eget ”lille samfund.”
Andre eksempler på mere eller mindre isolation fra det omgivende samfund er den form for ensomhed, der opstår, når et individ sættes uden for et fællesskab på arbejdsmarkedet, det vil sige, når det bliver fyret, mobbes væk fra arbejdspladsen, taber erhvervsevnen, går på efterløn, pension eller barselsorlov. Uanset om personen forlader arbejdsmarkedet for en periode eller for altid, og om det sker frivilligt eller ufrivilligt, er der tale om en følelse af at være sat uden for fællesskabet og det omgivende samfund. Der er under de pågældende livsbegivenheder varierede muligheder for at søge sociale fællesskaber, men ensomhedsfølelsen kan være så lammende for den enkelte, at isolationen fra fællesskabet intensiveres gradvist.
Ensomhed midt i flokken
En følelse af at være udenfor, udstødt af flokken, selvom man er tvunget til at være i den pågældende flok, kan få langt alvorligere konsekvenser end den regulære ensomhed.
Mobning og chikane kan foregå på mange forskellige måder, direkte via verbal og fysisk chikane og nedsættende adfærd, eller via indirekte fjendtlighed manifesteret i tilbagetrækning, distance, ignorere personen, overhøre tiltale, afvise at hjælpe eller foregive at hjælpe og samtidig sætte tvivl ved personens kompetencer og evner.
Der kan være tale om en systematisk nedbrydning foretaget af en, flere eller mange personer i fællesskab ud fra et uudtalt behov for at hævde sig selv og flokkens samhørighed på en eller flere ’ofres’ bekostning. Formålet er at styrke gruppens samhørighed og reducere gruppemedlemmernes angst for at blive ensomme.
Det er således min tese, at det er selve angsten for at være ensom, der får individer til at agere uhensigtsmæssigt eller decideret grusomt over for deres medmennesker.
2. verdenskrig er et ekstremt eksempel på en hel nations grusomme udstødelse og termination af andre menneskegrupper med det formål at styrke den pågældende nations indbyrdes følelse af samhørighed – følelse af ikke at være alene.
Studier eller erhverv, der medfører ensomhed
Der findes mange studier, hvor studieformen i perioder medfører selvstændig fordybelse og projektskrivning, og disse perioder kan decideret være den udgørende faktor for, at nogle springer fra, da de ikke kan klare den angst, der er forbundet med ensomheden.
Der findes selvsagt også mange former for arbejde, hvor personen arbejder selvstændigt, uden væsentlig kontakt til jævnbyrdige. Det kan dreje sig om erhverv som fuldtidsforfatter, freelancer, husmor, hjemmearbejdende og mange flere.
Fælles for ovennævnte livsformer er, at personen som regel har gode muligheder for at opsøge sociale relationer til at udfylde behovet for social samhørighed, hvorved angsten for ensomheden kan reduceres.
Sociale relationer
Det er min påstand, at det ensomme, angstramte individ gradvist får sværere ved at praktisere kærlighed over for sig selv og sine medmennesker. Begrebet kærlighed – og hvad det vil sige at elske – beskrives nærmere senere.
Den angstramte lægger typisk skylden for sin ulykkelige tilstand over på sin partner eller andre nært stående som følge af pågældendes øgede mistænksomhed og ”fejlfinding” hos andre, og vedkommende kan derfor fx overveje at gå fra sin partner, der dog som oftest ikke bærer skylden for den angstramtes ensomhed, og det vil kun skabe mere ulykke at bryde ud af parforholdet.
Partneren er på sin side presset pga. den angstramtes belastende symptomer og adfærd, og det kræver selvsagt tålmodighed, kærlighed og tolerance at leve med personen igennem den periode, hvor angsten tager fat. Hvis partneren er i stand til at fastholde sine egne grænser samtidig med at agere omsorgsfuldt over for sin angstramte partner, vil parforholdet kunne komme styrket ud af krisen.
Hvordan undgår man angstens ensomhed på en konstruktiv måde?
Svaret burde være indlysende:
Individet overvinder angsten for at blive ensom ved at elske, det vil sige ved at give kærlighed til sig selv og andre og indgå i samhørighed med gruppen.
Hvad er da kærlighed?
Kærlighed er med Erich Fromms terminologi en kunstart. Kærlighed kommer indefra og manifesterer sig i næstekærligheden, det vil sige kærlighed til menneskeheden, men også til dyrene, naturen og selve universet.
Mødre – ikke alle mødre, men mange mødre – kender til følelsen af ubetinget, uselvisk kærlighed til barnet, hvilket medfører kærlighed til alle mennesker. I barnet ser moderen sig selv, men samtidig Den anden, hvorved hun forstår, at vi alle hidrører fra ét fælles urhav. Moderens barn er sendt fra urhavet som én ud af alle Jordens sjæle.
I det øjeblik moderen elsker sit barn betingelsesløst, vil hun for altid elske hele menneskeheden på godt og ondt. Hun vil føle andres smerte desto højere, og hun vil mærke andres glæde desto mere. Det skal dermed ikke være sagt, at fædre eller ikke-forældre mangler evnen til at elske. Tværtimod er vi alle født med evnen til at elske Den anden og knytte uløselige bånd til andre mennesker.
Kærlighed er ikke, som mange i vores materialistiske samfund tror, at få kærlighed fra andre. Kærlighed er ikke noget, man kan regne med at få. Kærlighed kan under ingen omstændigheder købes eller tvinges frem fra et andet individ.
Kærlighed er noget, man vælger at give et andet menneske. Ved at give kærlighed, fordi man oprigtigt elsker sig selv såvel som Den anden, gør man sig ikke automatisk fortjent til at modtage fra Den anden, men sandsynligheden for, at man selv får ægte kærlighed fra Den anden, er større, når man selv giver af et rent hjerte.
Erkendelsen af, at vi alle er sat på Jorden med et formål, og at vi kun opnår harmoni og balance ved hjælp af kærligheden, hjælper os til at leve et meningsfyldt liv, hvor vi både tager hensyn til egne og andres behov. Hverken individet eller gruppen skal lide under nogles enkeltstående behov. Alle skal have mulighed for at realisere sig selv: deres drømme og unikke evner. Derved skabes der grobund for oprigtig, gensidig næstekærlighed.
Hvordan realiserer vi os selv i et materialistisk samfund?
Svaret er ikke indlysende. Enhver må finde sin egen måde at leve i overensstemmelse med sine behov, drømme og unikke evner samt hensyntagen til andres behov på.
Drømmen om at flytte til fjerne egne tæt på naturen er ikke løsningen for særligt mange – for nogle få måske, men for de fleste vil en sådan eksklusion fra det omgivende samfund kun medføre en forøget følelse af ensomhed og dermed angst, hvilket igen vil akkumulere en dominoeffekt af ikke-kærlige følelser og handlinger, jf. symptomerne på angst.
Svaret ligger heller ikke i at forsøge at købe sig til sit drømmeliv. Penge er som regel forudsætningen for, at vi kan få dækket vores basale behov for mad, drikke, varme osv., men når det er sagt, kan penge aldrig købe os indsigt i, hvordan vi lever et meningsfyldt liv.
Jeg taler med vilje ikke om at leve et lykkeligt liv, da dette kan misforstås til, at jeg mener, at vi alle skal stræbe efter hele tiden at være lykkelige. Det mener jeg ikke kan lade sig gøre. Vi møder alle modgang og sorger i livet, hvilket former os og gør os klogere og stærkere – hjælper os midt i al den umiddelbare meningsløshed til at blive klogere på os selv og vore medmennesker. Vi kan komme styrket ud af en krise og føle, at vi lever mere i overensstemmelse med vores sande natur, vores væsens kerne.
Den, der har prøvet at blive berøvet arbejdsevnen for en periode, opdager måske, at meningen med livet ikke er at præstere, servicere andre, hjælpe andre, være dygtig og god til noget, få succes i andres øjne – men at meningen med livet tværtimod er at gøre det, man kan lide at gøre, fordi man synes, det er sjovt, udfordrende, spændende, meningsfyldt i en grad, så det kan mærkes dybt inde i brystet. Man gør ting, fordi man ikke kan lade være, fordi man føler, at det er det rigtige at gøre, samtidig med at det rent etisk er omsorgsfuldt og forsvarligt i forhold til omgivelserne. Ingen kan føle sand harmoni og balance uden at give kærlighed og behandle andre, som man gerne selv vil behandles.
Enhver er sin egen lykkes smed, og enhver må selv definere, hvad lykken for den enkelte er. Du realiserer dig selv i det øjeblik, du går ind i dig selv og forsker i, hvordan du bedst kan give til andre, samtidig med at du giver til dig selv. Ingen andre end dig selv kan mærke, hvordan du gør dette.
Første skridt på vejen er at acceptere døden og dermed den ultimative ensomhed som det sidste skridt i dit jordiske liv – derved kan du begynde at leve dit liv på en levende måde. Stadig i angst, for den kan og må aldrig fjernes helt, men i balance med livsglæde, livsmod og livsvilje.
Der er ingen andre til at leve dit liv og give det indhold end dig.
Konklusion
Angst er et udbredt fænomen, som udspringer af selve angsten for at være ensom. Ensomhedens ultimative form er døden, der i vore dage udgør et tabubelagt emne, hvilket er med til at forstærke angsten for døden og ensomheden.
Når angsten tager overhånd, er vi imidlertid rent mentalt allerede ’døde’ – vi realiserer ikke vores drømme og potentialer. Angstens symptomer og mekanismer driver os væk fra den selv samme samhørighed med gruppen, som vi basalt set er rædselsslagne for at miste.
Der findes ingen endegyldige løsninger eller opskrifter på, hvordan du skal leve dit liv, men det gør sig universelt gældende, at alle har brug for at leve i samhørighed med en gruppe, hvor alle har muligheden for at opleve kærlighed ved at give kærlighed til sig selv og gruppen – hvor kærlighed er evnen til at elske din næste, som du elsker dig selv.
I det øjeblik du favner livet i alle dets modsætninger – det jordiske liv såvel som afskeden med det i form af døden – vil du kunne begynde at leve dit liv til fulde.
Min tredje roman “Dødemasken” udkom i maj 2020. Thrilleren er et vidnesbyrd om sindets evne til at navigere i ekstremt belastende situationer.
Afmagt, underkuelse og vold er for en periode hverdagen for Olivia Therkildsen, da hun tages til fange af en kriminel bande. Hendes fremtid ser sort ud. Ingen ved, hvor hun er, og hvis hun forsøger at flygte, hænger truslen om familiens tilintetgørelse over hovedet på hende. Hun transporteres til en bygning, hvor hun møder andre, der ligesom hende undergår tortur og hjernevask for langsomt at blive nedbrudt.
Som ved et lykketræf købes hun af en amerikaner og bliver eskorteret til flyet, der bringer hende til Louisiana, USA. Overraskende møder hun her sin frihed i form af et job som handicaphjælper for en ældre kvinde i kørestol. Olivia kan næsten ikke fatte sit held. Det tager lang tid, før det går op for hende, at der er noget galt på den nedlagte plantage, som den ældre kvinde bor på.
Olivia finder en scrapbog med fotos af en række handicaphjælpere, der på mystisk vis er forsvundet fra plantagen gennem de senere år. Alle unge kvinder fra forskellige lande.
Snart får Olivia følgeskab af en ung mand, der har tilknytning til plantagen. Han viser sig at udgøre en vigtig brik for hendes fremtid – men er det en fremtid, som hun vil kunne lide?
I “Dødemasken” viser en seriemorder sig at være tæt på hovedpersonen, Olivia. Hun må konfrontere sin største frygt i en kamp på liv og død, da hun atter tages til fange – denne gang af seriemorderen.
Du kan købe “Dødemasken” som papir-bog eller e-bog hos bl.a. Forlaget Mellemgaard, eller som lydbog hos bl.a. Mofibo.
GLÆD DIG TIL MIN BOG “DETOUR” UDKOMMER OM KORT TID
Jeg har skrevet en novellesamling, der består af korte såvel som længere fortællinger. I “Detour” udforskes det menneskelige sind i en atmosfære af vintervejr og julehøjtid. Det er dog ikke ensbetydende med, at der er tale om hygge – langt fra. 😉
Novellerne indeholder elementer af krimi, romantik og socialrealisme vævet ind i en række skæbnefortællinger om eksistensberettigelse, forførelseskunst og desillusionering.
Redaktørens kommentarer til Detour:
“Der er tale om et meget vellykket og gennemarbejdet manuskript. Det kan måske heller ikke undre, for du er jo efterhånden en erfaren forfatter. Det er nogle mægtig underholdende noveller, der befinder sig lidt mellem ”almindelige” noveller og så kriminoveller. Det synes jeg fungerer godt. Som kriminoveller betragtet er de
spændende og lidt finurlige i deres plot. De rummer også humor, hvad jeg rigtig godt kan lide. Fælles for dem alle er, at de er særdeles velskrevne og velfortalte. Kort sagt en glimrende samling.”
Redaktør Jens Eichler Lorenzen
I novellen DETOUR foretager Damon en rejse, hvor han opdager, at en gammel bekendt er ombord på bussen. En bekendt, der ønsker ham ryddet af vejen?
Filip og Freja er kolleger i BÅDEN, og han har særlige planer med hende, efter at han har danset med hende til en julefrokost.
Der er ikke langt fra virkelighed til fantasi i DEN BEDSTE, hvor Victoria sætter sig for at opspore årsagen til sin søvnløshed.
I SIG DU ELSKER MIG er Patrick og Eliane forbundet med hinanden på en måde, der får skæbnesvangre konsekvenser.
SANDHEDEN giver en ånd fred, da hans efterladte får oplæst hans sidste vilje.
I SIDSTE JUL FOR FRU NIELSEN har Klaus og Ellinor igennem et langt ægteskab holdt kærligheden i live, indtil mørket rammer dem.
Tekstudrag fra novellen Detour:
“Jeg smider rygsækken fra mig. Maser mig sidelæns igennem stalagmitterne, der river smertefuldt i mine lemmer, men som ved et mirakel ikke flår hul i stof og hud. Min mave snerrer, en knurren der giver ekko i den trange passage. Den akavede positur og opadskrånende strækning æsker mælkesyren frem i benene.
Lidt længere fremme aftager stalagmitternes pres. Jeg træder ud på en afsats med plads til et dusin mennesker, hvis man står tæt.
Heidi står med ryggen til mig, med korslagte arme og blikket vendt mod den underjordiske sø under os.
Jeg træder så lydløst som muligt et skridt frem, tester med blikket dybden på det blågrønne vand.
Verden aner intet. Kun hende.”
Jeg glæder mig til at få “Detour” ud på gaden, og du vil blive opdateret senere om udgivelsesdato.
Godt efterår til jer alle ❤️❤️❤️
Med kærlig hilsen
Mona
Jeg har læst og anmeldt bogen “Dødemasken” af Mona Hawthorn Andersen.
Bogen “Dødemasken” er modtaget til anmeldelse.
Fakta om bogen:
Titel: Dødemasken
Forfatter: Mona Hawthorn Andersen
Udgivelsesdato: maj 2020
Forlag: Mellemgaard
Du kan købe bogen her (Reklamelink)
På bogens bagside læses:
Den 23-åroge Olivia skiller sig ud fra de andre borgere i Cachaville, Louisiana. Hun er undsluppet en fortid som traffickingoffer. Derfor lever hun et isoleret liv som hushjælp for en ældre kvinde, Luise, på en nedlagt slaveplantage. Olivia konfronteres med mystiske hændelser. Hun finder spor efter unge kvinder, som har arbejdet på plantagen før hende, og hun hjemsøges af en mand, der bærer en maske med indsatte mennesketænder.
Hvilken forbindelse har masken til Luisas afdøde mand? Har Olivia taget så meget skade af sin fortid, at hun ikke kan skelne illusioner fra virkelighed? Bør hun stole på Robert, der dukker op og præsenterer sig som Luisas barnebarn?
Hun må finde svarene på disse spørgsmål for at overleve, da en seriemorder har rettet blikket mod hende. Dødemasken er en romantisk thriller om at få en ny chance i livet og gøre op med fortiden.
Det er en anderledes krimi, hvor hovedpersonen Olivia langt hen af vejen er bange for det ukendte. Hun ved ikke, om hun reelt bliver forfulgt eller om det er hendes fantasi, som spiller hende et puds. For er manden med masken virkelig eller ej?
Forfatteren er godt til at skrive meget malende, og jeg kan se slaveplantagen for mig. Jeg kan se Olivia rende rundt og luge bede i regnvejr. Jeg kan mærke regnen, og jeg bliver helt misundelig over eftermiddagsteen på terrassen. Jeg kan mærke Olivias uro, når hun tvivler på om hun ser manden med dødemasken, eller om det er hendes fantasi.
Det er en anderledes bog om at tro på sig selv, og tro på at man har eksistensberettigelse, men pakket ind som en thriller med et romantisk islæt. Krimidelen er underspillet, men ligger konstant under overfladen. For der sker hele tiden små ting, som giver Olivia tegn om at ikke alt er som det burde. Romantikken er så skønt beskrevet, også bare de små, hemmelige berøringer, som ofte betyder mere end dybe kys.
Jeg synes, det er en rigtig god bog. Den indeholder lidt af det hele, og det kan jeg rigtig godt lide. Jeg har straks pakket den ned, så mine forældre kan få den med på camping næste gang de kører op til Hornbæk. Selvom bibliotekerne nu er åbnet igen, er mine forældre altid glade for at få nye, spændende bøger med på ferie.
Men hun ender alligevel med at arbejde som hushjælp for en kvinde ved navn Luisa på en nedlagt slaveplantage. Men det er okay med Olivia. Hun er isoleret og skal ikke længere være bange for at ende tilbage som et traffickingoffer. Og det er en ret hyggelig by hun er endt med at bo i. Selvom hun skiller sig ud, så har hun en god kemi med de folk hun støder på på daglig basis. Men der er nu alligevel noget som virker forkert og skævt. Hvorfor har der været så stor udskiftning af hudhjælp piger på denne plantage? Og hvor er de alle kommet fra? Hvor er de nu? Og hvem er den mystiske maskemand som hun ser hele tiden?
Det er spørgsmål som Olivia er fast besluttet at finde svar på. For de mystiske hændelser er begyndt at gå hende på og det vækker dårlige minder. Og da hun finder spor efter de forrige kvinder der har arbejdet på plantagen bliver det kun mere og mere skræmmende. Er det Luisa der er skyld i deres forsvinden? Er det maskemanden? Eller er det den charmerende Robert som dukker op en dag og præsenterer sig som Luisas barnebarn? Eller er det Olivias egen fantasi der er gået amok? Under alle omstændigheder så begynder hun hurtigt at frygte for sit eget liv. Der er en der er ude efter at få fingrene i hende og det er måske den samme mand som er skyld i de andres forsvinden. Men hvem kan hun stole på? Hvem kan hun gå til med hendes problemer og bange anelser? Og hvad skal hun gøre nu hvor hun har fundet beviser på at noget kriminelt er sket, og som har stået på i mange år? Er hun det næste offer?
