Anmeldelser af “Staven”

BOGANMELSE AF STAVEN 8. FEBRUAR 2023:

Staven af Mona Hawthorn Andersen

forlaget Mellemgaard

Anmeldt af forfatter Mikkel Grøn

Staven er en god bog, den er stram og jeg læste den fra enden til anden på en nat. Det er en feminin krimi, der ikke er så let at gennemskue. Den er godt skrevet og har et fint plot. Der er tale om en triller af den bedste slags. Mona skriver med et dygtigt flow og hermeneutisk afsæt, der gør, at bogen sprogligt er nem at forstå, mens handlingen er mystisk og svær at blive klog på. Den er gådefuld og til tider vild i måden at beskrive på. Handlingen et mysterium, der først rigtigt forstås, når bogen er læst. Netop derfor er det en fremragende bog og en god læseoplevelse. Dramaet omkring denne bog søger fremad, og man oplever bogens handling om Beatrice og folk omkring hende. Denne bog får en god anbefaling og er meget spændende.

BOGANMELDELSE AF STAVEN

2. januar 2023 Af KREATIVE PIPS

Jeg har læst og anmeldt krimien “Staven” af Mona Hawthorn Andersen.

Jeg har været ret vild med de tre andre bøger i serien om politiefterforskeren Sophie Liv, men denne her slog virkelig benene væk under mig! Historien er så spændende, og først til allersidst udløses spændingen. De mange bihistorier gør historien mere fyldig. Og samtidig kommer personerne til at fremstå mere hele med både gode og dårlige sider.

For hver bog lærer vi personerne bedre og bedre at kende. Og det er spændende at følge med i deres personlige udvikling. Denne bog har et stort fokus på børn og børns udvikling, og derfor nævnes den danske familieterapeut Jesper Juul flere gange. Da jeg selv har en vis interesse for det felt, og læser en del af Jesper Juuls bøger i forbindelse med min uddannelse på Blackbird Institute, gjorde det bogen mere interessant for mig. Det er virkelig en god læseoplevelse, som jeg varmt kan anbefale.