Anmeldelser af “Detour”

ANMELDELSE AF DETOUR

20. februar 2021 Af KREATIVE PIPS

Jeg har læst og anmeldt novellesamlingen “Detour” af Mona Hawthorn Andersen.

Jeg var meget spændt på, hvad bogen ville indeholde, og jeg er bestemt ikke blevet skuffet. De seks noveller er vidt forskellige, men de har alle et overraskende twist, som jeg slet ikke så komme. Som der står på bagsiden af bogen, bevæger historierne sig på kanten mellem hverdagsrealisme og krimi. Men der er også det psykologiske spil mellem to parter, og hvor langt vil man egentlig gå for at beskytte sin egen hverdag? Og i “Sandheden” er der også et lille pust af morsomhed, der trak jeg på smilebåndet.

De mange personer er så fint beskrevet i alle novellerne, og man kan nemt relatere til dem og deres situationer. Scenerne bliver beskrevet, så jeg føler jeg selv er der. Den kvalmende indelukkede bus. Det overpyntede julehjem. Jeg kan se det for mig, og det gjorde det svært at lægge bogen fra mig.

Jeg kan kort og godt sige, at jeg er vild med den! Det er uden tvivl én af de bøger, som jeg kommer til at læse igen.

ANMELDELSE AF DETOUR

v/ Ivan Rod, journalist, anmelder, forfatter og redaktør

Boganmeldelsen er gengivet i uddrag for at fjerne spoilers til novellerne.

Mona Hawthorn Andersen (f. 1977) er psykoterapeut, socialarbejder og forfatter til foreløbigt tre krimier/spændingsromaner – I Guds skabte billede, Beelzebul og Dødemasken. Hendes nye, fjerde udgivelse, Detour, er en novellesamling med historier, der med afsæt i en form for hverdagsrealisme læner sig op af samme genrer.

Fælles for alle (seks) noveller er, at de med afsæt i en form for hverdagsrealisme kredser om begrebet selvtægt og om almindelige menneskers uhensigtsmæssige valg af omveje for / bestræbelser på at komme ud af følelsesmæssige blindgyder eller opnå en eller anden form for ”retfærdighed”. Fælles for alle novellerne er netop, at hovedpersonerne er almindelige mennesker, som bare mister evne til at tænke rationelt og i sidste ende træffer uhensigtsmæssige / decideret dårlige valg. Alle hovedpersoner bliver kriminelle – ikke fordi de er hårdkogte, men netop fordi de træffer dårlige valg, der gør dem til kriminelle. Hvad det angår har Mona Hawthorn Andersen greb om de fortælletekniske virkemidler. Man tror simpelthen på hendes historier. Og så har hun sproget så meget i sin magt, at man også kan se hendes figurer som hele. Og i øvrigt selv spejle sig i dem. Dette sidste er novellesamlingens store fortjeneste. Novellerne er gedigne, gribende, fascinerende og troværdige.

ANMELDELSE AF DETOUR

v/ Jens Eichler Lorenzen, redaktør, Forlaget mellemgaard

Der er tale om et meget vellykket og gennemarbejdet manuskript. Det kan måske heller ikke undre, for du er jo efterhånden en erfaren forfatter. Det er nogle mægtig underholdende noveller, der befinder sig lidt mellem ”almindelige” noveller og så kriminoveller. Det synes jeg fungerer godt. Som kriminoveller betragtet er de spændende og lidt finurlige i deres plot. De rummer også humor, hvad jeg rigtig godt kan lide. Fælles for dem alle er, at de er særdeles velskrevne og velfortalte. Kort sagt en glimrende samling.