GYSET PÅVIRKER FØLELSERNE

Mange af os kan ikke lade være med at se en gyserfilm – selv når vi ved, at det vil påvirke vores nattesøvn!

Det kan virke bizart, at så mange mennesker i dagligdagen vælger at lade sig skræmme af groteske ting, som f.eks. Loch Ness uhyret fra dybet – men er det nu så mærkeligt?

At se en gyser svarer til at nulstille hjernen. Vi får et boost af endorfiner, fordi vi mentalt har løbet sammen med filmens hovedperson igennem skoven. Så vi har faktisk været på flugt fra den farlige morder, samtidig med vi har siddet i en sofa og hygget med en kop te.

Når vi læser en krimi, træner vi evnen til at klare os i belastende situationer.

Min krop er spændt til bristepunktet. Jeg løfter mit hoved og ser opad. Mærkerne langs armene skinner gult og blåt i lyset fra den elektriske pære.

”Slå hende på fodsålerne.”

Stemmen taler på engelsk og kommer fra den anden side af væggen. Jeg ser på tapetet; zoomer ind på de lysegrå rokokomotiver, til jeg kun ser prikkerne i mønstrene.

Ovenstående er et uddrag fra min seneste bogudgivelse, thrilleren “Dødemasken”. Når jeg skriver en passage som denne, er min hjerne helt inde i scenen. Det føles, som da vore forfædre levede som jægere. Da var det afgørende, at de kunne tage vare på sig selv og handle hurtigt i situationer, der bød på farer fra rovdyr. På samme måde lever jeg mig som forfatter ind i de belastende situationer, som mine karakterer oplever.

Vore forfædre var nødt til at træne deres reaktioner i pressede situationer. Igennem tusindvis af år levede vore forfædre på savannen. Her kunne de overleve, hvis de var agtpågivende. Evnen til at gøre det aflejrede sig i vores DNA.

I vore dage møder vi ikke en sabelkat på vej til Føtex. Dybt i vores DNA har vi alligevel en trang til at forberede os på et fatalt sabelkat-angreb, og behovet for at træne vores skræk-beredskab udlever vi, når vi ser en gyserfilm eller læser en uhyggelig bog.

I “Dødemasken” føler hovedpersonen, at hun mister grebet om virkeligheden, eftersom hun hele tiden udfordres på, om det hun ser og hører nu også er sandt. Hun har ikke en sabelkat i hælene, men i stedet en trussel, der er langt mere skræmmende.

Du kan købe “Dødemasken” og mine andre krimier her: Forlaget Mellemgaard.

Rigtig god fornøjelse!

Mona Hawthorn Andersen

Dette indlæg blev udgivet i Anmeldelse. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *