Anmeldelser af “Det fjerde bud”

ANMELDELSE AF “DET FJERDE BUD”

Udgivet den september 3, 2023 af admin

Boganmeldelse – Det fjerde bud

Boganmeldelse – Det fjerde bud

2. september 2023 Af KREATIVE PIPS

Jeg har læst og anmeldt novellesamlingen “Det fjerde bud” af Mona Hawthorn Andersen.

Bogen “Det fjerde bud” er modtaget til anmeldelse.

Fakta om bogen:
Titel: Det fjerde bud
Forfatter: Mona Hawthorn Andersen
Udgivelsesdato: 22. juni 2023
Forlag: Mellemgaard

Fra bogens bagside læses:
Det fjerde bud indeholder otte noveller, der tager læseren med i det danske samfunds dunkle afkroge.

Et par opdager i “Mit livs sejltur”, at de burde være blevet hjemme. I “Telefonen” går en ung mand i skole, men der er noget unormalt over de andres adfærd. “Sagen” handler om Jannik, der er formand for partiet Ren Fremtid og indhentes af sin fortid. Som socialrådgiver møder Juliane i “Samaritaneren” mange skæbner, der ikke altid lader sig hjælpe trods en håndsrækning.

I “Gensynet” er en bestialsk kvindemorder sluppet fri fra fængslet, og Maria inddrages i jagten på ham. “Det fjerde bud” omhandler Theodor, der forsøger at få sine to brødre ud af et miljø præget af alkohol og vold. I “Babyen” kommer et barn til verden og elskes højt af sine forældre, men barnet udvikler sig meget hurtigt. En køretur byder i “Flammer” på overraskelser, og de ender ikke alle godt.

Min anmeldelse

Jeg har læst en del af Monas tidligere bøger, og jeg har været ret begejstret for dem. Du finder også flere anmeldelser af dem her på bloggen. Du kan bl.a. læse om fjerde del i hendes serie om politikvinden Sophie.

Som bagsideteksten indikerer er det nogle dunkle afkroge vi bevæger os ud i. Den første historie gav mig fysiske brækreflekser – og jeg er sikker på at den vil gøre det samme med andre. Den måde Mona skriver og beskriver på føles så ægte, at jeg kunne se og mærke de ubehagelige ting. Og så kom brækrefleksen!

Alle novellerne gav en eller anden form for eftertanke, og på trods af dunkelheden i historierne nød jeg at læse dem. Jeg blev så glædeligt overrasket da politikvinden Sophie og hendes makker Thor dukker op i den ene novelle, for dem har jeg læst alle fire bøger om (se link længere oppe).

Jeg læser sjældent noveller, og det er egentlig fjollet, for Monas bog viser flot at det er lige så læseværdigt som romaner. Jeg tror bare, at jeg forbinder noveller med diverse ugeblade eller med de noveller vi skulle analysere i dansktimerne i folkeskolen. Men fremover vil jeg altså dykke mere ned i novellerne, så hvis du har nogle bøger med noveller, som du kan anbefale, hører jeg meget gerne fra dig. Jeg kan i hvert tilfælde VARMT anbefale Monas bog “Det fjerde bud”.

Anmeldelse af Mona Hawthorn Andersens bog “Det fjerde bud”

Anmeldelse af Mona Hawthorn Andersens novellesamling ”Det fjerde bud” ved forfatter Flemming Dalsgaard.

Boganmeldelsen er gengivet i uddrag for at fjerne spoilers til novellerne. Først kan du læse Flemming Dalsgaards sammenfatning af hele novellesamlingen og dernæst om de enkelte noveller.

Sammenfatning:

Mona Hawthorn Andersens novellesamling har været et spændende bekendtskab. Små fortællinger rammer de to lange fint ind. ”Sagen” og ”Det fjerde bud” er betydelige fortællinger, der vidner om Monas evne til at skabe et stort persongalleri og holde fast ved karakteren af de involverede i komplicerede relationer. Man fornemmer Monas stærke sociale engagement og hendes indsigt i mennesket, når det er i krise i forhold til andre,  eller er ramt af en mental forstyrrelse.

”Mit livs sejltur”

En kort novelle om en sejltur til en ø i Limfjorden. Der er lagt op til afslappet idyl, men uhyggen slår til på en snigende måde. I et let og enkelt sprog mærker man understrømmen af frustration, hjælpeløshed og dødelig angst.

”Telefonen”

Her er vi i et skolemiljø, hvor en ung mand føler sig spærret ude af det gode selskab. Derefter fortælles der om,  at han faktisk har en kæreste, som han dog netop nu står til at miste. I længsel efter at få en forklaring, griber han telefonen.

”Sagen”

En virkelig spændende fortælling, hvor vi præsenteres for et imponerende persongalleri. Spændingen udvikler sig, og vi er i en fortælling, hvor tingene ikke er helt, som de ser ud. Det er særdeles flot beskrevet. Lige til sagens opklaring, har vi en særdeles flot komponeret thriller. Da novellen næsten har længde som en mindre roman, bærer skriveteknikken også præg af det. Hvor novellen ofte ender i en ”åben akkord,” hvorefter slutningen er umiddelbar, har romanen ofte en koda, eller en epilog, hvor personer forliges, hvor læseren får forklaret nogle af de påtrængende spørgsmål.

I ”Sagen” udfolder Mona et stort talent for at eksperimentere med dramaets struktur. Der holdes flere bolde i luften, ikke alene benyttes flere synsvinkler, såvel offers som (måske) gerningsmand, og ikke nok med det; Mona har ladet sig inspirere af det, der i psykologien/psykiatrien, kendes som personlighedsspaltning. Vi kastes ind i et univers, hvor vi virkelig skal holde tungen lige i munden, med de mange sideordnede bevidstheder, der præsenteres. Men Mona har dog en stram styring, der gør det lettere. Efterhånden som fortællingen skrider frem, fornemmes en elegant, næsten genial, spændingsudvikling, hvor store overraskelser er i vente. Det er rigtig godt gået! Alt i alt en fremragende novelle, med en uhyre dristig opbygning og en meget kompleks psykologisk profil af en af hovedpersonerne.

”Samaritaneren”

Det er et tidsbillede og en miljøskildring. Og en personbeskrivelse. Juliane er socialrådgiver og privatmenneske. Hun kaldes ”Samaritaneren.” Men hun kunne også kaldes ”Engelen.” For hun er et hjertevarmt menneske, der vil gøre godt for sin datter og sine klienter. Vi møder hende, hvor hun involveres i en tragedie. En dejlig lille fortælling. Et lille kig ind i en verden, hvor problemerne og skæbnerne står i evige, lange køer.

”Gensynet”

Denne novelle har de ingredienser, man forbinder med psykopatdramaet. Novellen er rigtig flot skrevet.

”Det fjerde bud”

Igen en meget lang novelle, og tak for det. To brødre er vokset op under yderst strenge kår, og begge har hver sin måde at klare det på. Der skrives virtuost om hele galleriet, og jeg sad nær slutningen og planlagde, hvordan jeg skulle få skrevet: ”Formidabel socialrealisme” uden at det ville lyde som en frase. Historien i sin helhed er helt fantastisk. En historie jeg aldrig selv havde kunnet skrive.

”Babyen”

Temaet: det mest uskyldige og harmløse menneskevæsen, man kan tænke sig, en lille baby.

”Flammer”

Den sidste korte novelle er en gyser af de fæle. Den unddrager sig enhver forklaring fra vor rationelle verden, og kan kun beskrives som et oplevet mareridt. Som fortælling tilhører den en genre, som mange har skrevet i, og den er et godt bud herpå.

BOGANMELDELSE AF “DET FJERDE BUD”

Anmeldt af Iben Lykke Højholdt

Mona Hawthorn Andersens novellesamling “Det fjerde bud” viser med sine 8 noveller et billede af tilværelsens mørke afkroge.

De suger dig ind og selv om jeg til tider sad yderst på stolen og havde lyst til at springe et afsnit over så var de tankevækkende og vakte forundring.

Er de billeder på menneskets værste sider, en forrykt fantasi eller som meget andet i livet en god blanding af det meste?