Udgivelse på vej

21. januar ’21 udkommer min novellesamling “Detour”, der består af korte såvel som længere fortællinger. Det menneskelige sind udforskes i en atmosfære af vintervejr og julehøjtid. Det er dog ikke ensbetydende med, at der er tale om hygge – langt fra.

Novellerne indeholder elementer af krimi, romantik og socialrealisme vævet ind i en række skæbnefortællinger.

Du kan læse et uddrag af redaktørens kommentarer her:

“Der er tale om et meget vellykket og gennemarbejdet manuskript. Det kan måske heller ikke undre, for du er jo efterhånden en erfaren forfatter. Det er nogle mægtig underholdende noveller, der befinder sig lidt mellem ”almindelige” noveller og så kriminoveller. Det synes jeg fungerer godt. Som kriminoveller betragtet er de
spændende og lidt finurlige i deres plot. De rummer også humor, hvad jeg rigtig godt kan lide. Fælles for dem alle er, at de er særdeles velskrevne og velfortalte. Kort sagt en glimrende samling.”
Redaktør Jens Eichler Lorenzen

Jeg glæder mig til at få “Detour” ud på gaden.