Dødemasken

Boganmeldelse – Dødemasken

 7. juni 2020  Af KREATIVE PIPS

Jeg har læst og anmeldt bogen “Dødemasken” af Mona Hawthorn Andersen.

Bogen “Dødemasken” er modtaget til anmeldelse.

Mathias har lavet et fint bogmærke til mig.

Fakta om bogen:
Titel: Dødemasken
Forfatter: Mona Hawthorn Andersen
Udgivelsesdato: maj 2020
Forlag: Mellemgaard

Du kan købe bogen her (Reklamelink)

På bogens bagside læses:
Den 23-åroge Olivia skiller sig ud fra de andre borgere i Cachaville, Louisiana. Hun er undsluppet en fortid som traffickingoffer. Derfor lever hun et isoleret liv som hushjælp for en ældre kvinde, Luise, på en nedlagt slaveplantage. Olivia konfronteres med mystiske hændelser. Hun finder spor efter unge kvinder, som har arbejdet på plantagen før hende, og hun hjemsøges af en mand, der bærer en maske med indsatte mennesketænder.
Hvilken forbindelse har masken til Luisas afdøde mand? Har Olivia taget så meget skade af sin fortid, at hun ikke kan skelne illusioner fra virkelighed? Bør hun stole på Robert, der dukker op og præsenterer sig som Luisas barnebarn?
Hun må finde svarene på disse spørgsmål for at overleve, da en seriemorder har rettet blikket mod hende. Dødemasken er en romantisk thriller om at få en ny chance i livet og gøre op med fortiden.

Min anmeldelse

Det er en anderledes krimi, hvor hovedpersonen Olivia langt hen af vejen er bange for det ukendte. Hun ved ikke, om hun reelt bliver forfulgt eller om det er hendes fantasi, som spiller hende et puds. For er manden med masken virkelig eller ej?

Forfatteren er godt til at skrive meget malende, og jeg kan se slaveplantagen for mig. Jeg kan se Olivia rende rundt og luge bede i regnvejr. Jeg kan mærke regnen, og jeg bliver helt misundelig over eftermiddagsteen på terrassen. Jeg kan mærke Olivias uro, når hun tvivler på om hun ser manden med dødemasken, eller om det er hendes fantasi.

Det er en anderledes bog om at tro på sig selv, og tro på at man har eksistensberettigelse, men pakket ind som en thriller med et romantisk islæt. Krimidelen er underspillet, men ligger konstant under overfladen. For der sker hele tiden små ting, som giver Olivia tegn om at ikke alt er som det burde. Romantikken er så skønt beskrevet, også bare de små, hemmelige berøringer, som ofte betyder mere end dybe kys.

Jeg synes, det er en rigtig god bog. Den indeholder lidt af det hele, og det kan jeg rigtig godt lide. Jeg har straks pakket den ned, så mine forældre kan få den med på camping næste gang de kører op til Hornbæk. Selvom bibliotekerne nu er åbnet igen, er mine forældre altid glade for at få nye, spændende bøger med på ferie.

Anmeldelse af “Dødemasken” af Mona Hawthorn Andersen

Reklame for forlaget Mellemgaard og forfatter Mona Hawthorn Andersen – Sendt til anmeldelse. Meningerne er mine egne.

Forfatteren til denne bog – “Dødemasken” – søgte nogle boganmeldere på Facebook for noget tid siden, og jeg synes den lød meget spændende, så jeg tilbød at læse og anmelde den her på bloggen. Hun var så sød at få den sendt afsted til mig og nu har jeg fået den læst og er klar med en anmeldelse. 😉 Så here you go!

Olivia bliver et offer for trafficking da hun bliver tilbudt et modeljob i Polen. Hun havde ikke set det komme, og det bliver nogle meget hårde måneder med vold, afstraffelse og psykisk terror. Hun er nemlig ved at blive klargjort til at blive solgt til en køber der er ude efter en jomfru der skal fungere som en underdanig hushjælp, sexpartner – you name it. Men en ukendt køber og velgører sørger for at hun kommer væk og får en ny start i Cachaville, Louisiana.

Men hun ender alligevel med at arbejde som hushjælp for en kvinde ved navn Luisa på en nedlagt slaveplantage. Men det er okay med Olivia. Hun er isoleret og skal ikke længere være bange for at ende tilbage som et traffickingoffer. Og det er en ret hyggelig by hun er endt med at bo i. Selvom hun skiller sig ud, så har hun en god kemi med de folk hun støder på på daglig basis. Men der er nu alligevel noget som virker forkert og skævt. Hvorfor har der været så stor udskiftning af hudhjælp piger på denne plantage? Og hvor er de alle kommet fra? Hvor er de nu? Og hvem er den mystiske maskemand som hun ser hele tiden?

Det er spørgsmål som Olivia er fast besluttet at finde svar på. For de mystiske hændelser er begyndt at gå hende på og det vækker dårlige minder. Og da hun finder spor efter de forrige kvinder der har arbejdet på plantagen bliver det kun mere og mere skræmmende. Er det Luisa der er skyld i deres forsvinden? Er det maskemanden? Eller er det den charmerende Robert som dukker op en dag og præsenterer sig som Luisas barnebarn? Eller er det Olivias egen fantasi der er gået amok? Under alle omstændigheder så begynder hun hurtigt at frygte for sit eget liv. Der er en der er ude efter at få fingrene i hende og det er måske den samme mand som er skyld i de andres forsvinden. Men hvem kan hun stole på? Hvem kan hun gå til med hendes problemer og bange anelser? Og hvad skal hun gøre nu hvor hun har fundet beviser på at noget kriminelt er sket, og som har stået på i mange år? Er hun det næste offer?

“Dødemasken” er en spændende krimi og jeg er glad for at have fået lov til at læse og anmelde den. Der er mange overraskende elementer i historien, men der er også en del…. unødige beskrivelser? Jeg ved det ikke. Det er nok forfatterens skrivestil, så det er nok bare noget jeg skal vænne mig til. Men det er ikke noget der irriterer mig så meget at jeg ikke nød at læse bogen. For det er som sagt en virkelig spændende krimi. Der er flere hints til gerningsmanden igennem hele bogen, men man bliver alligevel ret overrasket til sidst. For sammenhængen er ikke nødvendigvis så åbenlys og det synes jeg er super spændende. Og så er der også en god dosis romantik som er med til at krydre på historien og en masse humor som får en til at grine og smile. Så alt i alt en ret god romantisk krimi, og jeg kan varmt anbefale jer at læse den.

Min Goodreads rating:
ANMELDELSE AF DØDEMASKEN
V/ Cecilie Höyer Larsen
Redaktør
Forlaget mellemgaard
Jeg har haft fornøjelsen af at læse dit manuskript Dødemasken. Først vil jeg sige, at jeg blev virkelig fanget af dit manuskript. Det var spændende fra start til slut, og jeg nød at sidde og gætte, hvem der kunne være den mulige skurk – alle kom under mistanke.
Det er en meget vellykket thriller, som du har skrevet. Dit brug af trafficking, romance og en seriemorder holder læseren fanget, men du formår samtidig at underholde læseren med de vittige og skarpe samtaler mellem Olivia og Robert og Luisa. Du har tydeligvis gennemarbejdet manuskriptet grundigt, og du har et godt sprog, så grammatisk var der ikke meget, der skulle rettes, hvilket gjorde det til en fornøjelse at redigere.